24. januar 2023
Højesteret har med en ny dom fastslået, at andele i investeringsprojekter med solceller og vindmøller som udgangspunkt ikke kan generationsskiftes skattefrit.
Skattefri generationsskifter
For at hindre at generationsskifte af selskaber skal udløse store skatter og afgifter, som belaster virksomhedernes likviditet og investeringsevne, er det under visse betingelser muligt at overdrage selskaber til familiemedlemmer og nære medarbejdere med skattemæssig succession. Ved overdragelse af aktier eller anparter med succession udskydes beskatningen, indtil erhververen afstår kapitalandelene. Der sker således ingen beskatning hos overdrageren, da modtageren i stedet indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
Reglerne om skatteudskydelse er dog reserveret til aktive erhvervsvirksomheder og kan ikke bruges ved overdragelse af såkaldte ”pengetanke”, dvs. selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse. Et selskab anses for en pengetank, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter eller aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse i fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende.
For at kunne bruge reglerne om skattemæssig succession har flere selskaber søgt at ”aktivere” deres formue ved at investere i solceller og vindmøller, herunder ved at købe andele i anpartsprojekter.
Med den nye dom fastslår Højesteret imidlertid, at denne type projekter som udgangspunkt skal anses som passiv kapitalanbringelse.
Højesterets dom
Den nye højesteretsdom vedrørte et selskab, som ejede andele i flere partnerselskaber med solcelleanlæg og vindmøller. Ejeren af selskabet havde overdraget anparter i selskabet til sine døtre med skattemæssig succession, hvilket dog blev anfægtet af Skattestyrelsen.
Selskabet gjorde under sagen gældende, at pengetanksreglen er en objektiv regel, som kun omfatter ”fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende”, og ikke kan udstrækkes til andre aktiver.
Højesteret fastslog imidlertid, at der ikke er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter og lignende, og at det i stedet må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.
Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at partnerselskaberne var udbudt som langsigtede investeringsprodukter som alternativ til aktier og obligationer.
Det følger dog af tidligere administrativ praksis, at et selskab, der ejer vindmøller eller solcelleanlæg, kan blive anset for at have en reel erhvervsaktivitet, hvis selskabet deltager aktivt i driften og ikke kun modtager et passivt afkast af en formueinvestering. Der lægges i den forbindelse vægt på, om selskabet deltager i ledelsen og i løbende besigtigelser af anlæggene mv.
Det fremgår af det nye regeringsgrundlag, at bo- og afgiftsafgiften fremover skal nedsættes fra 15% til 10%. Det må dog antages, at denne afgiftsnedsættelse også vil være reserveret til aktive erhvervsvirksomheder, sådan at den nye dom også vil få betydning her.
