Ny dom om momsfradrag ved nybyggeri

22. maj 2024

Reglerne om momsregulering ved nybyggeri

Virksomheder kan generelt fradrage moms af indkøb, som skal bruges til momspligtige aktiviteter. Opfører man nye bygninger med henblik på salg eller momspligtig udlejning, kan momsen, der betales i forbindelse med køb af byggegrund og opførelse af bygningerne, derfor fradrages i momsregnskabet. Sker byggeriet derimod med henblik på momsfritaget boligudlejning eller anden momsfri anvendelse, er der ikke momsfradrag ved byggeriet, men til gengæld kan bygningerne senere sælges momsfrit.

Ændrer man anvendelsen af en ny bygning i forhold til den oprindelig forudsatte brug, sikrer reglerne om momsregulering, at det oprindelige momsfradrag bliver reguleret. På den måde kommer momsfradraget til at afspejle den faktiske brug.

Hvor en ejendom, der er opført med henblik på salg, ændrer anvendelse og udlejes uden moms, betyder momsreguleringen, at bygherren i hvert af de efterfølgende ti år skal tilbagebetale en tiendedel af det opnåede momsfradrag. Fortsætter udlejningen i alle ti år, vil hele det oprindelige momsfradrag dermed blive tilbagebetalt.

Den løbende momsregulering af momsfradraget forudsætter, at den oprindelige hensigt om momspligtigt salg har været reel, og at ejendommen faktisk er taget i brug til den momspligtige virksomhed. Anvendes en ny bygning allerede i året for færdiggørelse og ibrugtagning til momsfri udlejning, følger det af en række bindende svar fra skatterådet, at hele det oprindelige momsfradrag skal tilbagebetales med det samme, sådan at virksomheden stilles, som om den slet ikke havde taget fradrag.

I denne situation er det skattemyndighedernes opfattelse, at der ikke er opstået nogen momsreguleringsforpligtelse, fordi bygningerne aldrig er taget i brug til en momspligtig aktivitet.

Princippet om fuld tilbagebetaling af købsmomsen er blåstemplet af EU-Domstolen men er aldrig blevet implementeret i den danske lovgivning. Kravet om fuld tilbagebetaling af momsfradraget ved et byggeri viste sig således første gang med et bindende svar fra november 2019 og er siden gentaget i andre bindende svar fra skatterådet.

Skattestyrelsen udarbejdede efterfølgende udkast til et styresignal, som på baggrund af skatterådets praksis skulle ”præcisere” reglerne om regulering og berigtigelse ved ændret anvendelse af en ejendom. Styresignalet er dog aldrig blevet udsendt i en endelig version.

Den nye byretsdom viser nu også, at de bindende svar ikke blot indebar en ”præcisering”, men at der med det bindende svar fra 2019 skete en praksisændring, som ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft.

Den nye dom

Den nye byretsdom, som er afsagt af Retten i Herning den 3. april 2024, vedrørte et selskab, som i 2015 havde købt en ubebygget grund, hvor selskabet efterfølgende fra 2016-2019 opførte et større antal rækkehuse i tre etaper. Selskabet forsøgte forgæves at sælge husene samlet og enkeltvis og udlejede herefter husene enkeltvis. En del af husene blev udlejet i samme år, som de var færdigopført.

Spørgsmålet i sagen var, om selskabet havde dokumenteret en reel hensigt om salg af husene, og om udlejningen af husene medførte en løbende momsregulering eller et krav om samlet tilbagebetaling af den købsmoms, som var fradraget af selskabet.

Retten fandt det efter bevisførelsen godtgjort, at det ved købet af grunden og opførelse af rækkehusene havde været hensigten at foretage et momspligtigt salg af husene, hvorfor selskabet havde været berettiget til momsfradrag for den købsmoms, der var betalt i forbindelse med projektet.

Retten fandt desuden, at den efterfølgende udlejning af rækkehusene skulle medføre momsregulering efter de almindelige regler med en tiendedel af købsmomsen pr. år. Det forhold, at den administrative praksis var ændret efter færdigopførelsen af rækkehusene, kunne ikke begrunde, at der skulle ske en samlet tilbagebetaling af momsfradraget for så vidt angår de rækkehuse, hvor husene var udlejet i samme regnskabsår, som de var opført.

Den praksis om fuld berigtigelse af momsfradrag ved en ændret hensigt i færdiggørelsesåret, som blev introduceret med skatterådets bindende svar fra november 2019, kan altså ikke tillægges tilbagevirkende kraft. Dette gælder både i forhold til fast ejendom og andre aktiver (investeringsgoder) – som f.eks. større driftsmidler der ændrer anvendelse.

Dommen giver anledning til en ændring af det foreliggende udkast til styresignal, inden det eventuelt udsendes eller indarbejdes i Den Juridiske Vejledning.

Roesgaard Advokater rådgiver om skat og moms af fast ejendom og fører administrative klagesager og domstolssager om alle skattemæssige forhold.