Roesgaard Advokater har udvidet kompetencerne inden for privatret

3. maj 2023

Roesgaard Advokater har udvidet kompetencerne og har med ansættelsen af advokat Anne Koch fået mulighed for at tilbyde kunderne yderst kvalificeret rådgivning inden for privatret.

Advokat og partner hos Roesgaard Advokater, Peter Agentoft, udtaler:

”Anne Koch kommer fra en stilling som advokat og associeret partner hos et andet advokatkontor i Horsens og har mange års erfaring med at rådgive om arv og testamente, dødsbobehandling, ægtepagter og fremtidsfuldmagter samt skilsmisse- og børnesager og bodelinger. Samtidig har Anne stor erfaring med at kommunikere privatlivets jura i et forståeligt sprog, hvilket hun bl.a. gør gennem foredrag og indlæg hos private virksomheder. Det passer godt til Roesgaard Advokater, at jura skal skabe værdi for kunden men også forstås af kunden.

Vi kan allerede se, at ansættelsen af Anne bliver til stor gavn for vores kunder. Vores kunder oplever full service-rådgivning – ikke bare inden for de erhvervsmæssige områder, vi i forvejen er kendt for at være stærke på, men også inden for de privatretlige emner som vores kunder er berørte af.  Vi kan hjælpe vores kunder, hvad enten det er som led i at forebygge en juridisk svær situation, som f.eks. skilsmisse eller dødsfald, eller når den svære situation allerede er opstået. Vi kan i tide rådgive om ægtepagter og testamenter eller f.eks. sørge for, at generationsskifte af vores kunders virksomhed hænger sammen med deres private testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt. Er der allerede indtrådt en svær situation, kan vi med vores kendskab til kunden og vores kompetencer inden for privatretten sørge for, at vores kunder bliver repræsenteret og hjulpet af en advokat med kompetencer og den nødvendige praktiske erfaring inden for netop skilsmisse, bodeling, arv og dødsbobehandling.”

Du kan kontakte Anne på mail ank@roesgaardadvokater.dk eller telefon 51 29 28 50.