13. juni 2024
Det nyligt afholdte Europa-Parlamentsvalg har sat mange emner på dagsordenen, herunder klima, migration, sikkerhedspolitik og regulering af ny teknologi.
En af de centrale vedtagelser inden for regulering af ny teknologi er AI-forordningen, der blev vedtaget i marts 2024. Forordningen har til formål at sikre, at AI-systemer er sikre og respekterer grundlæggende rettigheder, samtidig med at den fremmer innovation.
I forordningen følges en risikobaseret tilgang, hvor der skelnes mellem anvendelsen af kunstig intelligens, som skaber en uacceptabel risiko, en høj risiko, en lav eller minimal risiko. Virksomheder skal identificere hvilken risikogruppe, deres AI-løsning tilhører.
Med vedtagelsen af forordningen stilles nye krav til virksomheder, der anvender kunstig intelligens. Blandt andet stilles der krav om gennemsigtighed, hvilket indebærer, at virksomheder skal informere brugere, når de interagerer med AI-systemer og derved give dem mulighed for at forstå og udfordre automatiserede beslutninger.
Som tidligere nævnt er AI-forordningen vedtaget – dog er det vigtigt at bemærke, at visse dele af AI-forordningen træder i kraft på forskellige tidspunkter. Seks måneder efter forordningens ikrafttræden gælder et forbud mod AI-systemer med en uacceptabel risiko, efter 12 måneder skal medlemsstaternes kompetente myndighed udpeges, efter 18 måneder implementerer Kommissionen regler for markedsovervågning, og efter 24 måneder skal medlemsstaterne have implementeret regler for administrative bøder.
Roesgaard Advokater følger udviklingen inden for kunstig intelligens, it-sikkerhed og databeskyttelse og står klar til at rådgive din virksomhed i, hvordan I bliver compliant.
