16. maj 2024
Med den rette forberedelse er det muligt at sikre skattefrihed for en række dødsboer. Det kan medføre en større arv til de efterladte.
Ved dødsfald skal der som udgangspunkt betales to former for skat:
Et dødsbo skal for det første betale boafgift af den formue, som falder i arv til andre end afdødes ægtefælle. Ved arveudlæg til forældre, børn, børnebørn og faste samlevere udgør boafgiften 15 pct. af den arv, som overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. (2024). Ved arv til fjernere slægtninge eller personer uden for familien skal der endvidere betales en tillægsafgift, sådan at boafgiften udgør til 36,25 pct.
Inden arvebeholdningen bliver opgjort, skal dødsboet betale dødsboskat med op til 50 pct. af boets indtægter og skattepligtige kapitalgevinster, som f.eks. fortjenester på aktier eller fast ejendom. I et dødsbo med større beholdninger af værdipapirer, udlejningsejendomme eller en virksomhed, kan den samlede beskatning derfor blive betragtelig.
Visse dødsboer er dog fritaget for beskatning, sådan at der ikke skal betales dødsboskat. Det er tilfældet, når afdødes aktiver og nettoformue – opgjort hver for sig på skæringsdagen i den endelige boopgørelse – ikke overstiger en beløbsgrænse på 3.272.500 kr. (2024). Hvis afdøde har siddet i uskiftet bo, fordobles beløbsgrænsen til 6.545.000 kr.
Værdien af en ejerbolig eller et sommerhus, som afdøde kunne have solgt skattefrit, medtages ikke i aktiverne men kun i nettoformuen.
Er boet skattefrit, bortfalder de skatter, som afdøde ellers skulle have betalt ved afståelse af sine aktiver i levende live. Der skal således hverken betales skat af boets indkomst eller af aktieavancer, ejendomsavancer, genvundne afskrivninger eller af opsparingen i en virksomhedsskatteordning.
Ligger ens formue over beløbsgrænsen for skattefrihed, kan det derfor være en god idé at slanke eller tilpasse formuen, sådan at de udskudte skatteforpligtelser vil bortfalde ved død, og arvingerne dermed kan sikres en større arv. Det kan ske på forskellig vis, herunder ved ydelse af gaver, indbetaling på pensionsordninger eller ved selskabsretlige omstruktureringer.
Ofte vil det også være relevant at oprette testamente og ægtepagt om helt eller delvist særeje, sådan at et særbo f.eks. kan skiftes skattefrit, mens et resterende fællesbo skiftes skattepligtigt eller kan indgå i et uskiftet bo.
Behovet og mulighederne for at optimere formuen og arven til de efterladte afhænger af formuens størrelse, sammensætningen af formuen og familieforholdene mv.
I visse dødsboer kan det også være relevant at gennemføre strukturtilpasninger efter dødsfaldet, herunder for f.eks. at sikre at en virksomhed kan overdrages til de efterladte skattefrit med skattemæssig succession.
Hos Roesgaard Advokater rådgiver vi om både de skattemæssige og privatretlige aspekter ved generationsskifter i levende live og ved død, herunder i forbindelse med dødsboer, og kan dermed sikre den fornødne helhedsrådgivning mellem de familieretlige, skatteretlige og evt. andre juridiske forhold.
Skrevet af:
