30. maj 2023
Mange ægtefæller er af den opfattelse, at de er tilstrækkelig sikret, når den ene dør – blot ved at være gift. Det er imidlertid sjældent tilfældet og særligt i de tilfælde, hvor den ene falder væk pludseligt og i en relativ ung alder, giver arveloven ikke tilstrækkelige muligheder for den længstlevende til at komme godt videre.
Ovenstående illustreres bedst ved et eksempel:
EKSEMPEL 1
Et ægtepar har fælleseje i deres ægteskab og 2 mindreårige fællesbørn. De har en fælles formue på 3,2 millioner, heraf størstedelen placeret i friværdi i deres hus. Manden dør. Hustruen vil gerne skifte boet for at ”få sin frihed”.
Hustru får 1,6 millioner i boslod.
Hustru får 800.000 kr. i arv.
Børnene arver 800.000 kr., som hustruen skal udrede af fællesboet.
Ønsker hustruen at skifte boet i stedet for at sidde i uskiftet bo, skal hun altså betale 800.000 kr. til deling blandt deres 2 børn. For de fleste efterladte giver det utryghed at skulle trække så stort et beløb ud af økonomien og endda på et tidspunkt, hvor der fremadrettet kun vil være én indtægt.
Manden har en virksomhed:
Eksemplet kan udbygges og kan i andre tilfælde forekomme endnu mere uhensigtsmæssigt, som f.eks. hvis manden har en virksomhed, der med sin egenkapital kan fastsættes til en værdi af 3 millioner:
Eksempel 2
Et ægtepar har fælleseje i deres ægteskab og 2 mindreårige fællesbørn. De har en fælles formue på 6,2 millioner, heraf størstedelen placeret i værdien af mandens virksomhed og friværdi i deres hus. Hustruen dør. Manden vil gerne skifte boet for at ”få sin frihed”.
Virksomhedens værdi indgår i beregningen i hustruens dødsbo pga. fællesejet.
Manden får 3,1 millioner i boslod.
Manden får 1.550.000 kr. i arv.
Børnene arver 1.550.000 kr., som manden skal udrede af fællesboet.
Manden kan hermed risikere at stå i en situation, hvor han skal trække penge ud af virksomheden for at kunne betale børnenes arv.
Uskiftet bo:
Der kan være skattemæssige fordele i at sidde i uskiftet bo, MEN den rådgivning bør aldrig stå alene… Der er også en lang række ulemper ved at sidde i uskiftet bo.
Bl.a. er det vigtigt at forholde sig til, at den efterladte ikke kan gifte sig igen, hvis ikke det uskiftede bo skiftes. Senere i livet kan det være afgørende – både familiært men også afgiftsmæssigt eller skattemæssigt, at den efterladte kan indgå ægteskab med ny partner. Skal der skiftes på et senere tidspunkt, vil skiftet skulle tage udgangspunkt i formuen på skiftetidspunktet og IKKE på dødstidspunktet, hvilket ofte over årene betyder, at det bliver dyrere at komme ud af det uskiftede bo. Samtidig skal man være opmærksom på, at livsforsikringer, pensionsbeløb går uden om boet til den efterladte, når dødsfaldet indtræffer, men skiftes der først eksempelvis 5 år senere, er disse summer ofte blandet med den øvrige formue og kan så ikke længere holdes uden for skiftet.
Som led i et senere generationsskifte eller ønsker til arvens fordeling er det også vigtigt at huske på, at den efterladte ægtefælle kun kan råde over 3/8 af formuen ved testamente, fordi den resterende del er bundet af det uskiftede bo og af tvangsarvereglerne.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at ægtefæller med dine/mine børn (særbørn) ikke automatisk har ret til at sidde i uskiftet bo – det kræver samtykke fra børnene – et samtykke som umyndige børn ikke kan give, eller som myndige børn måske ikke ønsker at give.
Hvordan kan ægtefæller bedre sikre hinanden?
Faktum er, at de færreste ved, hvornår de skal herfra… Derfor handler det om at tilvejebringe en løsning, der giver den tilbageværende ægtefælle mulighed for at vælge den mest optimale løsning afhængigt af situationen på dødstidspunktet. Det kan vi som minimum gøre ved at oprette et testamente, der stiller ægtefællen bedre.
Eksempel 3
Et ægtepar har fælleseje i deres ægteskab og 2 mindreårige fællesbørn. De har en fælles formue på 3,2 millioner, heraf størstedelen placeret i friværdi i deres hus. Manden dør. Hustruen vil gerne skifte boet for at ”få sin frihed”. De har oprettet et testamente til fordel for hinanden.
Hustru får 1,6 millioner i boslod.
Hustru får 1,4 millioner i arv.
Børnene arver 200.000 kr., som hustruen skal udrede af fællesboet.
I forhold til eksempel 1 er der altså en direkte besparelse på 600.000 kr., bare fordi ægtefællerne havde oprettet testamente.
Havde vi kombineret testamentet med en ægtepagt, kunne vi have reduceret børnenes arv med yderligere 100.000 kr. til fordel for ægtefællen. Ægtepagten skulle omhandle etablering af et kombinationssæreje, hvilket mange virksomhedsejere i forvejen har for at beskytte virksomheden ved skilsmisse. Betydningen er stor, hvilket illustreres ved det næste eksempel:
Eksempel 4
Et ægtepar har fælleseje i deres ægteskab og 2 mindreårige fællesbørn. De har en fælles formue på 6,2 millioner, heraf størstedelen placeret i værdien af mandens virksomhed (3 millioner), som er gjort til kombinationssæreje og friværdi i deres hus. Hustruen dør. Manden vil gerne skifte boet for at ”få sin frihed”.
Virksomhedens værdi indgår nu IKKE i beregningen i hustruens dødsbo pga. ægtepagten med kombinationssæreje.
Manden får sin egen virksomhed til 3 millioner uden deling.
Manden får 1.600.000 kr. i boslod.
Manden får 1.400.000 kr. i arv.
Børnene arver 200.000 kr., som manden skal udrede af fællesboet.
I forhold til eksempel 2 er der altså en direkte besparelse på 1.350.000 kr., fordi der er oprettet ægtepagt og testamente.
Ovenstående eksempler skulle gerne vise vigtigheden af, at ægtefæller tager stilling til oprettelse af testamente og måske ægtepagt, mens tid er… Det hedder ikke, hvis jeg dør, men NÅR jeg dør.
