4. juni 2024
Fra 1. juli 2024 skal virksomheder have styr på, hvor meget deres medarbejdere arbejder hver dag. Kravet er med baggrund i en EU-domstols afgørelse fra maj 2019, hvor EU-domstolen fastslog, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgiverne anvender et objektivt og pålideligt tidsregistreringssystem til at registrere den enkelte medarbejders arbejdstid.
Kravet betyder, at virksomheder pr. 1. juli 2024 skal implementere et tidsregistreringssystem, som skal være med til at sikre, at arbejdsgiverne overholder reglerne om arbejdstid.
Tidsregistrering af arbejdstid
Der er i dag regler om medarbejderes daglige og ugentlige arbejdstid samt regler om en maksimal ugentlig arbejdstid. For at sikre overholdelse af medarbejdernes rettigheder skal arbejdsgiverne indføre et objektivt og pålideligt tidsregistreringssystem, som gør det muligt at registrere den daglige arbejdstid for den enkelte medarbejder.
Der er krav om, at tidsregistreringssystemet skal være tilgængeligt for medarbejderen under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, som danner grundlag for beregning af den enkelte medarbejders gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Der er metodefrihed for arbejdsgiverne i forhold til at opfylde registreringskravet, men der er ingen tvivl om, at lovændringen medfører en betydelig øget administrativ byrde for virksomhederne, da der i dag ikke eksisterer et generelt krav om registrering af medarbejdernes arbejdstid.
Mulighed for opt out-aftale for overenskomstdækkede medarbejdere vedr. ”48-timers reglen”
Lovforslaget lægger op til, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på et pågældende overenskomstområde er adgang til at indgå individuelle aftaler om, at medarbejderne kan arbejde over 48 timer om ugen i gennemsnit.
Der gives dermed mulighed for, at arbejdsgiveren og medarbejderen kan overskride den sædvanlige ”48-timers regel”.
Det skal dog påpeges, at muligheden alene kan indgås for overenskomstdækkede medarbejdere, som udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner på rådighedsvagter. Det er desuden et krav, at medarbejderen kan trække sit samtykke tilbage ift. at overskride ”48-timers reglen”.
Undtagelser til kravet
Lovforslaget giver også mulighed for at undtage en gruppe af medarbejdere for de nuværende regler om pause og natarbejde samt ”48-timers reglen”, ligesom lovforslagets krav om tidsregistrering af arbejdstid ikke er gældende for denne gruppe af medarbejdere.
Gruppen af medarbejdere kaldes ”selvtilrettelæggere” og gælder,
- hvis medarbejderens arbejdstid, som følge af særlige træk ved arbejdet, ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller
- hvis medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, da medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner
Undtagelsen kan være relevant for de medarbejdere, hvor der ikke er en pligt til at være på arbejdspladsen på fastlagte tidspunkter, eller hvor medarbejderen har betydelig frihed til selv at styre arbejdstiden grundet ledelsesmæssige funktioner.
Hvis medarbejderen skal undtages af tidsregistreringskravet, så skal det udtrykkeligt fremgå af ansættelseskontrakten.
Kontakt Roesgaard Advokater, hvis du ønsker råd og vejledning til implementering af det kommende lovkrav.
Skrevet af:
