23. november 2023
Et udkast til lovforslag om nye regler for tidsregistrering er blevet sendt i høring. Lovforslaget har baggrund i en EU-Domstolsafgørelse fra maj 2019, hvor EU-Domstolen fastslog, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgiverne anvender et objektivt og pålideligt tidsregistreringssystem til at registrere den enkelte medarbejders arbejdstid.
Den forventede lovændring betyder, at virksomheder pr. 1. juli 2024 skal implementere et tidsregistreringssystem, som skal være med til at sikre, at arbejdsgiverne overholder reglerne for arbejdstid.
Tidsregistrering af arbejdstid
Der er i dag reglerne om medarbejderes daglige og ugentlige arbejdstid samt regler om en maksimal ugentlig arbejdstid. For at sikre overholdelse af medarbejdernes rettigheder skal arbejdsgiverne indføre et objektivt og pålideligt tidsregistreringssystem, som gør det muligt at registrere den daglige arbejdstid for den enkelte medarbejder.
Der er krav om, at tidsregistreringssystemet skal være tilgængeligt for medarbejderen under ansættelsen, og oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløbet af den periode, som danner grundlag for beregning af den enkelte medarbejders gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Der er metodefrihed for arbejdsgiverne i forhold til at opfylde registreringskravet, men der er ingen tvivl om, at lovforslaget medfører en betydelig øget administrativ byrde for virksomhederne, da der i dag ikke eksisterer et generelt krav om registrering af medarbejdernes arbejdstid.
Mulighed for opt-out-aftale for overenskomstdækkede medarbejdere vedr. ”48-timers reglen”
Lovforslaget lægger op til, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark kan aftale, at der på et pågældende overenskomstområde er adgang til at indgå individuelle aftaler om, at medarbejderne kan arbejde over 48 timer om ugen i gennemsnit.
Der gives dermed mulighed for, at arbejdsgiveren og medarbejderen kan overskride den sædvanlige ”48-timers regel”.
Det skal dog påpeges, at muligheden alene kan indgås for overenskomstdækkede medarbejdere, som udfører samfundskritiske arbejdsfunktioner på rådighedsvagter. Det er desuden et krav, at medarbejderen kan trække sit samtykke tilbage ift. at overskride ”48-timers reglen”.
Undtagelser til kravet
Lovforslaget giver også mulighed for at undtage en gruppe af medarbejdere for de nuværende regler om pause og natarbejde samt ”48-timers reglen”, ligesom lovforslagets krav om tidsregistrering af arbejdstid ikke er gældende for denne gruppe af medarbejdere.
Gruppen af medarbejdere kaldes ”selvtilrettelæggere” og gælder,
- hvis medarbejderens arbejdstid, som følge af særlige træk ved arbejdet, ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller
- hvis medarbejderen selv kan fastsætte arbejdstiden, da medarbejderen kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner
Undtagelsen kan være relevant for de medarbejdere, hvor der ikke er en pligt til at være på arbejdspladsen på fastlagte tidspunkter, eller hvor medarbejderen har betydelig frihed til selv at styre arbejdstiden grundet ledelsesmæssige funktioner.
Hvis medarbejderen skal undtages af tidsregistreringskravet, så skal det udtrykkeligt fremgå af ansættelseskontrakten.
Lovforslaget og dens ændringer var indledningsvis sat til at træde i kraft 1. januar 2024 men blev efter høring udsat med forventet ikrafttræden 1. juli 2024. Virksomhederne har lidt længere frist til at gøre sig klar på ændringerne, hvorfor virksomhederne med fordel allerede nu kan overveje, hvordan den daglige arbejdstid skal registreres og gøres tilgængelig for medarbejderne.
Kontakt Roesgaard Advokater, hvis du ønsker råd og vejledning til implementering af det forventede lovkrav.
Skrevet af:
