19. juni 2024
Den 23. maj 2024 blev et nyt lovforslag vedrørende konkurskarantæne vedtaget baseret på en betænkning fra konkursrådet fra juli 2023. De nye regler træder i kraft den 1. juli 2024 og gælder for konkursboer, hvor dekretet afsiges efter denne dato. De nye regler indebærer bl.a., at der fremover vil blive fuld offentlig adgang til oplysninger om konkurskarantæner i Erhvervsstyrelsens konkurskarantæneregister.
Hvad er konkurskarantæne?
Ifølge konkurslovens § 157, stk. 1 kan ledelsesmedlemmer efter kurators begæring idømmes konkurskarantæne, hvis de har deltaget i ledelsen af en virksomhed senere end et år inden fristdagen og i den forbindelse har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvor de som følge deraf er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
En konkurskarantæne indebærer, at den karantænepålagte i en periode ikke må indgå i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt. Formålet med reglerne er at standse misbrug af selskabsformer med begrænset hæftelse.
Groft uforsvarlig forretningsførelse
Spørgsmålet om hvornår ledelsesmedlemmets forretningsførelse må anses for groft uforsvarlig har hidtil været overladt til retspraksis at fastlægge. Det kan f.eks. være fordi, ledelsesmedlemmet i længere tid ikke har afregnet den korrekte moms og skat, eller at de har indgået i en stråmandskonstruktion, hvor den daglige ledelse af virksomheden faktisk varetages af andre end de personer, der er registreret som selskabets ledelse.
Som noget nyt bliver det ved lovændringen gjort mere klart, hvilke forseelser der kan medføre konkurs-karantæne. Forhold der i sig selv udgør groft uforsvarlig forretningsførelse er:
- At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told- eller afgiftslovgivningen.
- At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse.
- At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.
- At den pågældende har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 10, og enten har overladt udførelsen af sit hverv til en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens it-system eller reelt har udført sit hverv efter instruktion eller lign. fra en sådan person.
- At den pågældende, i strid med selskabslovens § 10, ikke har været registreret som ledelsesmed-lem i Erhvervsstyrelsens it-system, uagtet at den pågældende reelt har fungeret som en del af ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed og faktisk udøvet et ledelsesmedlems beføjelser.
- At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.
Såvel en stråmandskonstruktion som en bagmandskonstruktion kan således i sig selv begrunde pålæg om konkurskarantæne. Dette er altså uafhængigt af, om den pågældende konstruktion har medført et større tab for kreditorerne.
Værd at bemærke er ligeledes, at der ikke er tale om en udtømmende liste, jf. det kommende stk. 3 i konkurslovens § 157. Desuden kan konkurskarantæne efter omstændighederne nu pålægges for 5 år, hvis forretningsførelsen må anses for særdeles groft uforsvarligt, hvor den før kun kunne pålægges i op til 3 år.
De nye regler udvider anvendelsesområdet for konkurskarantæne til også at omfatte rekonstruktioner, dog ikke forebyggende rekonstruktionsbehandlinger. Hertil kommer en række ændringer af den processuelle behandling af konkurskarantænesager, hvilket skal sikre en mere effektiv og retfærdig sagsbehandling.
Konkurskarantæneregisteret
En af de mest markante ændringer er den fulde offentlige adgang til konkurskarantæneregisteret. Hvor det tidligere kun var udvalgte myndigheder, der havde adgang, vil borgere nu kunne søge i registeret og se, om en person er pålagt konkurskarantæne. Dette skal beskytte forbrugere og erhvervsdrivende mod utilsigtet at indgå handler med karantæneramte personer samt øge gennemsigtigheden og tilliden i erhvervslivet. Implementeringen af denne adgang er endnu ikke fastlagt, og en bekendtgørelse herom forventes senere.
Der kan læses mere om baggrunden for den offentlige adgang til registeret i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.
Vi sørger for altid at være opdaterede på de nyeste erhvervsretlige regler og udgiver regelmæssigt artikler herom.
Har du brug for rådgivning om de nye regler eller om konkursbehandling i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte Roesgaard Advokater.