17. juni 2024
Regeringen har i et nyt iværksætteriudspil fra den 12. juni 2024 foreslået 41 konkrete initiativer, der skal forbedre vilkårene for danske start-ups og iværksættere. Særligt på selskabs- og skatteområdet medfører udspillet flere væsentlige ændringer.
Nedenfor er et uddrag af de initiativer, som vedrører det selskabs- og skatteretlige område.
Regeringen vil bl.a. gøre følgende:
a. Ophæve beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier. I dag kan unoterede porteføljeaktier sælges skattefrit, mens udbytte beskattes med 15,4 pct. for 70 pct. af det modtagne udbytte.
Det skal gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber.
b. Forhøje progressionsgrænsen for aktieindkomstskat fra 61.000 kr. til 80.000 kr. (2024- niveau). For ægtefæller vil progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det dobbelte, dvs. 160.000 kr. om året (2024-niveau).
c. Halvere kapitalkravet ved etablering af anpartsselskaber til 20.000 kr. så det er på niveau med de andre skandinaviske lande. Det vil gøre det lettere at drive erhverv i selskabsform for iværksættere, som mangler startkapital.
d. Lempe beskatningen af aktionærlån således der ikke længere vil ske beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Aktionæren vil således alene blive beskattet én gang af det højest hævede beløb i selskabet.
e. Give mulighed for at udskyde skattebetalingen hvor salgssummen betales som en løbende ydelse, f.eks. i form af milepælsbetalinger. Dermed fjernes den nuværende likviditetsudfordring for sælger, der består i at blive beskattet af en betaling, som man endnu ikke har modtaget.
f. Indføre en periode på fem år med realisationsbeskatning af selskabers nynoterede porteføljeaktier. Selskaber med under 10 pct. ejerskab i nynoterede virksomheder får dermed mulighed for at vælge realisationsbeskatning de første fem år efter en børsnotering.
Dermed bliver det muligt i en periode at undgå den gældende lagerbeskatning af urealiserede fortjenester, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning og en for høj samlet beskatning, som ikke svarer til den reelle gevinst. Når perioden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved de urealiserede avancer, der er opbygget over perioden med realisationsbeskatning, kommer til beskatning.
g. Forhøje muligheden for fuldt ud at kunne fradrage fremført underskud fra pt. ca. 9,45 mio. kr. til 20 mio. kr. Det forbedrer mulighederne for at modregne fremført underskud for f.eks. virksomheder med høje investeringsomkostninger.
h. Udvide den særlige medarbejderaktieordning for nye, mindre virksomheder og ved at afskaffe grænsen for hvor stor en andel af lønnen som nye, mindre virksomheder kan tilbyde som indkomstskattefrie medarbejderaktier og erstatte det med et krav om en grundløn til medarbejderne.
Derudover skal det undersøges, om det er muligt at give ikke børsnoterede virksomheder et retskrav på at anvende en skematisk værdiansættelse for medarbejderaktier, når de anvender de øvrige regler for tildeling af indkomstskattefrie medarbejderaktier.
i. Lempe lønkravet for nøglemedarbejdere i forskerskatteordningen med 15.000 kr. fra 75.100 (2024-niveau) til ca. 60.000 kr. om måneden. Det skal gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere), fordi disse kan opnå gunstige skattemæssige vilkår.
j. Forhøje loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. så virksomheder kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra FoU-udgifter, op til 35 mio. kr. årligt pr. koncern. Ved en selskabsskat på 22 pct. svarer det til, at der kan udbetales op til 7,7 mio. kr. årligt. Det styrker incitamentet til at investere i forskning og udvikling for blandt andet forskningstunge virksomheder. Derudover igangsættes en undersøgelse for at afdække, om den nuværende afgrænsning af forsknings- og udviklingsaktiviteter er tidssvarende.
k. Lovliggøre equity crowdfunding for anpartsselskaber så disse virksomheder får bedre mulighed for at rejse risikovillig kapital fra en bredere gruppe af investorer.
l. Give friere rammer for investering af privatadministrerede pensioner så det er muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier.
m. Styrke virksomhedernes adgang til blandt andet grøn venturefinansiering ved at tilføre et kapitalindskud på 2 mia. kr. til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
n. Styrke adgangen til en basal betalingskonto (erhvervskonto) ved at etablere en lovfæstet ret for erhvervsdrivende og foreninger til at åbne en basal betalingskonto i pengeinstitutterne. Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne afvise at oprette en basal betalingskonto.
Du kan læse mere om iværksætteriudspillet på Skatteministeriets hjemmeside: www.skm.dk, ligesom vi hos Roesgaard Advokater er parat til at besvare spørgsmål om det nye udspil.
Skrevet af:
