Uddannelse af dine medarbejdere gennem awareness-kurser

Efter GDPR-reglerne er det et krav, at du skal uddanne dine medarbejdere til at kunne håndtere personoplysninger i deres daglige arbejde. Der er flere forskellige grunde til, at du skal uddanne dine medarbejdere. Du kan sagtens sørge for at have et sikkert system, men hvis dine medarbejdere benytter systemet usikkert, så er det ligegyldigt. Hos Roesgaard Advokater tilbyder vi to forskellige former for awareness-kurser. Ens for begge er, at vi sikrer dig den nødvendige dokumentation, så du kan dokumentere, at du har afholdt awareness-kurser for dine medarbejdere.

Det grundlæggende awareness-kursus

Ved det grundlæggende awareness-kursus holder vi et fysisk oplæg for dine medarbejdere. Dette gør vi ude ved jer. Vi vil gennemgå de grundlæggende begreber og krav i forhold til GDPR, og samtidig gør vi det relevant til jeres branche.

Når kurset er færdigt, udleverer vi en onepager til hver medarbejder, som de altid kan finde frem, hvis de har brug for forklaringer på det grundlæggende GDPR.

Det udvidede awareness-kursus

Vi bruger ved det udvidede awareness-kursus længere tid på at gøre kurset så specifikt som muligt for din virksomhed. Et forløb vil se sådan her ud:

  • Forløbet starter med, at enten vi eller du foretager interviews af flere forskellige afdelinger (HR, økonomi, salg osv.). Dette gøres gennem et spørgeark, som vi sender til dig, hvis du selv vil stå for disse interviews.
  • Ud fra svarene udarbejder vi en præsentation, som kommer ind på medarbejdernes problemstillinger i hverdagen, når det vedrører GDPR.
  • Så vidt muligt kommer vi med flere forskellige oplæg til relevante medarbejdere. Hvis der er tale om en vognmandsforretning vil vi holde et oplæg for chaufførerne, lageret og administrationen.

Vi afslutter selvfølgelig også her med at udlevere en onepager omhandlende den grundlæggende GDPR.

Lyder det relevant for dig, så kontakt os, og få en nærmere drøftelse af, hvad vi kan tilbyde dig.

Hvad kan vi hjælpe med?