Ved dine medarbejdere, at du indsamler personoplysninger om dem?

29. august 2023

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Djøf viser, at 51 pct. af de adspurgte ikke ved, om deres arbejdsgiver indsamler personoplysninger om dem, og heller ikke hvad deres data i så fald vil blive anvendt til.

Som arbejdsgiver har man pligt til at oplyse sine arbejdstagere om forskellige ting, når de bliver ansat. Dette er for eksempel:

  • Hvilket formål indsamling og behandling af personoplysninger har.
  • Hvilke offentlige myndigheder, virksomheder osv., som arbejdsgiver videregiver personoplysningerne til.

Det er dette, man ofte hører omtalt som en privatlivspolitik eller en underretning om behandling af personoplysninger.

Man skal som arbejdsgiver kunne dokumentere, at man har givet sine arbejdstagere de nødvendige oplysninger. Det er derfor en god idé at give oplysningerne skriftligt. Det vil ikke være tilstrækkeligt at give oplysningerne ved at offentliggøre dem på sin hjemmeside og bede sine arbejdstagere om at finde dem selv. Man kan i stedet, med fordel, udlevere denne underretning sammen med ansættelseskontrakten.

Udover at man skal give sine medarbejdere forskellige oplysninger, så skal man som virksomhed være opmærksom på, at man behandler personoplysninger om mange flere end bare sine medarbejdere. Dette kan være oplysninger om kunder. De har på samme måde krav om at få oplyst, hvordan deres personoplysninger bliver behandlet.

Hos Roesgaard Advokater er vi eksperter i at udarbejde disse underretninger, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig, både hvis du ikke har fået udarbejdet nogen endnu, eller du gerne vil have kigget de allerede udarbejdede igennem.

Ring til os for at få en nærmere drøftelse af, hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed.

Skrevet af:

Cand. jur.